Gode råd til hvordan du fastholder din livsstilsændring

On: Tuesday, September 5, 2017 Kommentar: 0 Set: 199

Vi har taget en snak med Personlig Træner - Morten Tillitz om hvordan han arbejder med langvarige livsstilsændringer med hans klienter. Læs hans tanker her.

Hvad er det generelle billede du møder hos de motionister du arbejder med, som gerne vil leve en sundere hverdag?

De fleste motionister jeg arbejder med har svært ved at finde frem til, hvordan de skaber nok tid til motion i hverdagen på sigt. Typisk går det godt i starten, fordi de virkelig vil det, men det kræver en ekstra indsat at få det gjort langtidsholdbart. De første 1-6 uger med mere fysisk aktivitet og fokus på kosten kører som regel på skinner. Projektet er nyt. Motivationen er høj og forventninger ligeså. Vi oplever at ændringerne giver mere energi, evnen til at yde mere og ommøblere vores krop en smule. Alt er som planlagt! Efter de 6-12 uger oplever vi, at motivationen falder. For mange er det nemlig hårdt at skulle prioritere tiden uge efter uge for at opretholde fremgangen og projektet er måske ikke så spændende mere. Derfor oplever rigtig mange, at planerne går i vasken. Det er kun mellem 5-7%, som er i stand til at holde en stabil process mere end 12 mdr. De fleste er stået af efter 12 uger.

Har du nogen fif til hvordan man fastholder livsstilsændringen? 

Når du kaster dig ud i livsstilsændringer, så skal du tænke på, at ændringer skal passe ind i dit liv og ikke omvendt. Det er fint at have store lange ambitiøse mål, men hvis målet ikke bliver støttet af kortsigtede mål og fokus på, hvad der virker for dig, så er der en stor chance for, at du ikke når dit store mål. Jeg vil foreslå at du griber det an en uge eller to af gangen. Tag fat i kalenderen og kig frem. Hvornår er der plads i kalender? Bliver du nødt til at prioritere anderledes? Hvis ja, hvad er så vigtigst for dig og hvorfor. Hvad skal du ellers tage hensyn til? Familie, arbejde, venner, alt det lavpraktisk og sikkert også tusind andre ting. Folks sundhedsprojekter plejer at drukne i alt det uden om projekt sundhed efter et stykke tid. Derfor skal du være bevidst om, hvad der virker i dine rammer, så du skaber et langsigtet projekt, som holder mere en 12 uger.

Go fornøjelse og husk nu at fejre din succeser hen af vejen sammen med dine nærmeste. Jeg håber du løbende vil nærme dig dit mål med et stort smil på læberne.

 

Kommentar

Skriv en kommentar